Til sommer skal min veninde giftes, hun glæder sig selvfølgelig utrolig meget til at nyde en fantastisk dag med sin kommende ægtefælle i selskab med dem, de har kærest.
Vi er meget tætte veninder, så hun har valgt at fortælle mig, at de har et økonomisk problem i forbindelse med deres bryllup, og det trykker hende psykisk. Det kan jeg sagtens forstå, for de vil selvfølgelig gerne kunne nyde dagen uden at skulle gruble over økonomiske aspekter.
Så nu kommer min problemstilling. Kan jeg tillade mig at give hende et gavekort til brudekjoler? Jeg vil så gerne hjælpe hende, men jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg kan tillade mig det. Jeg vil så nødig gøre noget forkert, når jeg bare ønsker at hjælpe.
Brudekjolen som omdrejningspunkt
Det kommer nok ikke bag på ret mange, at min veninde især ser frem til at bære en smuk brudekjole. Hun bruger en masse tid på at kigge på brudekjoler på internettet, og hun stopper ofte op ved brudebutikkerne i byen.
Men det er tydeligt at se, at hun har en smule dårlig samvittighed, når hun forelsker sig i en kjole, der ikke ligger inde for budgettet.
Jeg ønsker at se min veninde få det bryllup, hun drømmer om. Derfor overvejer jeg kraftigt at give hende et gavekort til brudekjoler, så hun kan få et lidt større råderum.
Hvad er det rette beløb?
Personligt at jeg ikke nogen økonomiske skrupler, og jeg er selv blevet gift for mange år siden. Derfor er det slet ikke en last for mig at give en form for tilskud til min venindes bryllup.
På den anden side må der alligevel også være en grænse for, hvor højt beløbet må være. Min veninde skulle nødig føle sig trådt på. Hvad tænker I, jeg kan tillade mig?